KÆRLIGHED TIL CHARDONNAY: Min forelskelse fra Rheinhessen, Framersheimer Chardonnay fra Weingut Wörner
Hele mit voksenliv har jeg troet, at jeg hadede Chardonnay. Da jeg tilbage i 2004 så filmen Sideways, blev min opfattelse forstærket af hovedpersonens afsky for Chardonnay, som han udtrykte med den catchy forkortelse "ABC" – Anything But Chardonnay. Han hadede den, fordi den var blevet for masseproduceret, charmen taget ud af den og fadlagret til ukendelighed – en skæbne, som denne raffinerede drue ikke var værdig. Så jeg holdt mig helt fra druen indtil bare sidste år, hvor jeg mødte Dorothee Wörner, der driver Weingut Wörner i Rheinhessen, Tyskland.
Den charmerende Framersheimer Chardonnay fra Weingut Wörner
Dorothee serverede mig et glas køligt, let fadlagret Chardonnay, og det var kærlighed ved første tår. WOW. Mit årelange had til Chardonnay var vendt på hovedet. I AM A BELIEVER! Smagen var en åbenbaring og langt fra den stereotype opfattelse, jeg havde bygget op i mit hoved. Jeg måtte bare lukke øjnene og nyde min nye kærlighed. Mmh…
Så, jeg har et spørgsmål til dig! Er du klar til at opdage en vin, der er lidt ud over det sædvanlige? Uanset om du elsker eller hader den type vin, så MÅ du altså prøve Framersheimer Chardonnay fra Weingut Wörner i den smukke Rheinhessen-region i Tyskland. Den her vin er en unik blanding af friskhed og dybde, og dens lette kompleksitet gør den interessant, men stadig nem at nyde. Den er altså perfekt til dig, der lige er startet din vinrejse og gerne vil prøve noget lidt mere avanceret – dog uden at blive skræmt væk.
Og det bedste af det hele? Du kan kun få den eksklusivt i Danmark hos Women of Wine – direkte fra den lille vingård i Gau-Odernheim, hvor de bestemt ikke masseproducerer vine. Kvinderne på Weingut Wörner laver vin med kærlighed og omsorg på deres små fade, og resultatet er intet mindre end unika.
Feminin intuition i vinfremstilling
Noget af det, der virkelig gør Weingut Wörner og deres vine så specielle, er Dorothee og familiens intuitive tilgang til vinfremstilling. Hun trækker ikke kun på teknisk viden og traditioner, men også på sin naturlige fornemmelse for, hvordan vinen bedst udvikler sig. Denne feminine intuition handler om at have føling med vinens rejse – fra drue til flaske – og at forstå, hvornår det rette øjeblik er til at lade vinen tale for sig selv. Dorothee formår at bringe balance og skønhed ind i hver enkelt flaske, og hendes Framersheimer Chardonnay er et strålende eksempel på, hvordan denne intuition kan skabe noget virkelig unikt og smukt.
Hvad gør Framersheimer Chardonnay så speciel?
Framersheimer Chardonnay er ikke en vin, du finder masseproduceret på hylderne i ethvert supermarked. Den er speciel – både i smag og produktion. Det starter med det sted, den kommer fra: Gau-Odernheim i Rheinhessen. Her finder du et klima og en jordbund, der giver vinen en helt særlig karakter. Vinen har en frisk syre, som du typisk finder i køligere klimaer, men den er også rund og let fyldig takket være lagring på egetræsfade.
Smagsnoterne spænder fra modne æbler og citron til de subtile hints af vanilje fra fadlagringen. Fadlagringen giver desuden vinen den dejlige smøragtige tekstur, som bare klæder druen såååå godt. Det giver vinen en perfekt balance mellem friskhed og dybde.
Hvilken mad passer godt til Chardonnay?
Er du sådan en ligesom mig, der elsker at eksperimentere med vin og mad? Så har du masser af muligheder her. Vinen er skøn til skaldyrsrisotto, grillet fisk eller kylling, men den fungerer også fantastisk til ostebordet – især med cremede oste. Ostebordet er altså ikke altid kun til rødvine!
Sådan køber du Framersheimer Chardonnay
Nu tænker du måske: Hvor kan jeg få fat i denne vidunderligt skønne vin? Det er her, Women of Wine kommer ind i billedet. Hos Women of Wine handler det ikke kun om at sælge vin – jeg arbejder aktivt for at fremme ligestilling og kvindeligt lederskab i vinbranchen. Jeg samarbejder med små, dedikerede vinproducenter, som deler min passion for kvalitet, bæredygtighed og ikke mindst empowerment af kvinder i en mandsdomineret industri.
Framersheimer Chardonnay fås eksklusivt i Danmark hos Women of Wine, og du får altid vinen sendt direkte fra Weingut Wörners lille vinkælder til din dør. Du får altså en vin, der er noget helt særligt – produceret med kærlighed, intuition og respekt for tradition – og som samtidig støtter kvinder, der kæmper for at skabe deres eget navn i vinverdenen.
Bestil din flaske i dag, og nyd en vinoplevelse, der ikke kun smager fantastisk, men som også gør en forskel. Og husk så, siden vinen ikkke er masseproduceret, kommer den kun i begrænsede mængder, så vent ikke for længe med at bestille din næste yndlingsvin. Både Dorothee og jeg glæder os til at dele denne unikke vin med dig!
Framersheim Chardonnay tør
195,00 kr
Er du klar til din nye Chardonnay-favorit? Denne her omvendte på et splitsekund mit årelange had til Chardonnay til dyb kærlighed! Lagret 1 år på fad med skønne, frugtige aromaer af: Moden pære Ananas Den er særdeles velegnet til en… læs mere